Lad renaissancen leve: hør, syng, spil den ægte vare!
refleksioner | |||
Tilfredsstillende er det, når musikken fra det 16. og tidlige 17. århundrede får lov at folde sig ud på sine egne vilkår - d.v.s. ikke underkastet senere tiders klang og spillemåde, men på egnede instrumenter, med passende stemning, fingersætning, buestrøg, o.s.v. Og de, som åbner sig for musikken på denne måde, opdager mere bevægelse, farve og kommunikationskraft undervejs.
Det er ganske enkelt dér, hvor vi som udøvere, publikum og kursusdeltagere kan mødes.