MUSIC NEWBORN - Oliver Hirsh 

orgelprogrammer med italiensk musik

 

'Krigsspil'? - Nej, snarere 'fredsstrategier' er der behov for! I den første del af 1600-tallet arbejdede neapolitanerne Trabaci, Mayone, Salvatore, og deres berømte samtidige Frescobaldi, på fredsmodeller, der tog sigte på den harmoniske sameksistens og dynamiske vekselvirkning af forskellige skabninger inden for det samme musikalske landskab. Derfra den spænding og elskværdighed, som deres ricercarer lægger for dagen. Og i canzona, toccata, capriccio og partite - så vel som i musik med åbenlys liturgisk bestemmelse - mødes ydmyg disciplin med spontan dristighed.

Vist hed det, at organisten skulle holde sig fra de populæreste dansemelodier under gudstjenesten; men for en Frescobaldi, længe hyldet af Peterskirkens skarer, var intet vanhelligt: spagnoletta, la monica (pigen, der ikke ville i kloster), en flamsk bassa eller en gregoriansk kyrie - alle kom de til at danne grundlag for en genial musikalsk videreudvikling.

 

 

index | baggrund | koncerter | workshops | cd | kurser | kompositioner | kontakt