MUSIC NEWBORN - Oliver Hirsh

 

koncerter: kammerorgel

om instrumentet

På den store herregård Knole House i Sevenoaks (Kent, England) findes et kammerorgel, hvis eksistens kan påvises helt tilbage til 1605, og som dermed er det ældste bevarede instrument af sin type i England. Det er et enestående vidnesbyrd om en udbredt tradition, som kun akkurat overlevede borgerkrigens ødelæggelser.

the organ in functionOrglet er et ædelt eksempel på jacobinsk snedkerarbejde; det er udelukkende bygget i egetræ helt ned til den allermindste pibe på størrelse med en lillefinger. Tastaturet på knap fire oktaver er anbragt i højde med den stående spillers hænder. Den syngende tone og sprøde ansats, der reagerer opmuntrende på 'gammel' fingersætning, passer lige godt til den polyfone stil som til dansemusik.

Vort instrument er en rekonstruktion af originalinstrumentet på Knole House, bygget af Martin Renshaw og Karl Friedrich Wieneke. Det kan høres på CD'en The Spirit of Byrd (Helikon 1016).Med et ganske anderledes nærvær end kirkeorglet lader dette instrument musikken folde sig naturligt ud. Det er stemt efter historisk praksis, så man kan nyde de rene tertsers rolige velklang. Orglet forsynes med luft gennem to håndtrukne bælge, hvilket gør hvert stykke til et parløb mellem orgelspiller og bælgetrækker.

 

programmer med engelsk musik

programmer med italiensk musik

variationskunsten

hverken mol eller dur?

 

 

index | baggrund | koncerter | workshops | cd | kurser | kompositioner | kontakt